oktober 27, 2009

When ‘Desperate Housewives’ Failed to Challenge Gender Roles

It’s not a secret that I love ‘Desperate Housewives’. In fact, I love it so much that I usually watch the newest seasons online, as we are so far behind season wise in Denmark. Oh, the wonders of Internet.

My favorite couple has always been Lynette and Tom. They seem to have an equal relationship where each party is equally valued for their talents and achievements.

If not familiar with the characters of Desperate Housewives, I will provide a short summary.

Lynette and Tom differ from the other characters and couples on Wisteria Lane – the lane on which they all live – as they from my point of view challenge stereotypical and traditional Western gender roles.
For example, Lynette works fulltime for an advertising company where she just got promoted, where as Tom is a stay-at-home-dad. Not only do they challenge prevailing norms of work place and gender, also in their private spheres do they differ from traditional gender roles. Lynette is usually the ones making all the decisions – such as where to go on vacation and in which tree the bird house should be placed – and Tom happily follows her lead.
Among this couple, Lynette is the domineering matriarch and Tom her subject.

scavo

Now, this Sunday the show took a new turn.

Lynette and Tom hired a new handyman who refused to fix anything without Tom’s approval; Lynette’s orders weren’t enough. Of course, Lynette fired him (without consulting Tom).
The next that happens is Tom goes to pay the handyman a visit where he apologizes for firing him and offers an explanation for Lynette’s behavior: She grew up sans dad with an alcoholic mom. Therefore she is in need of being in control. And Tom knows Lynette feels safe, when she can control Tom. So Tom allows her to control him.

I will repeat, allows.

Just as this show was challenging prevailing gender norms in society, we are told that Lynette is in fact not in control. Instead, Tom is the one controlling the game, but lets Lynette believe she is the one with the power. So, on the outside – and to the ignorant Lynette – this family is a matriachy. But when in fact, it is a patriarchy– like every other stereotypical family – ruled by the analyzing and rational husband.

Once again we are presented with traditional gender roles. Highly disappointed for a show that up until now seems to not be afraid of challenging our misconceptions of how a family should be structured.

xoxo Cecilie

oktober 25, 2009

Chestertown docu part one

Jeg vil ikke vove at påsta, at jeg nærmer mig Majas højder, når det kommer til at optage film. Men jeg har hurtigt brygget en film sammen med billeder fra Chestertown (og det var efter talrige desperate forsøg på at fade, mikse lyd sammen, speak osv. Dér gav jeg op).

Forberedelse: det er bare billeder og lyd.

xoxo Cecilie – der hørte alt for meget country i går

oktober 24, 2009

Q: Hvad er vegetarens værste mareridt?

A: At finde ud af at de vegetariske forårsruller i kantinen indholdt svin.

Endnu værre er det dog at have spist alt for meget af de “vegetariske” forårsruller, fordi ens siddemand overbeviser en om, at det nok er tofu. Dertil kommer at blive forvandlet til ens eget køns stereotyp: en tudeprinsesse, der ikke kan stoppe med at græde, fordi hun har spist noget, der minder om 0,0005% af et svin.

xoxo Cecilie – hvis appetit har været ikke-eksisterende i flere dage efter svineperioden.

oktober 24, 2009

Oprah og Danmark

Bare en tilføjelse til Cecilies glimrende indlæg. Se dette Oprah-klip og læg mærke til kommentaren 2:55 minutter inde i klippet.

Komprimeret lyder det sådan:

“Some people might call it socialism, we call it being civilized”

Jeg synes det er det bedste citat nogensinde.

Vi havde surpirse party for Kathrine, så vi sad en masse international og så det, og det var faktisk virkelig interessant at høre de andres reaktioner.

xoxo

Maja

oktober 22, 2009

Oprah snakker om Denmarkians

I går kl. 4 pm så jeg Oprah. Nu behøver jeg ingen undskyldning eller grund for at se Oprah, men der var alligevel en særlig årsag, der fik mig til desperat at lede efter showet blandt vores +80 kanaler i fællesstuen i kælderen: Danmark var med!

For at I andre ikke skal føle jer forbigået, har jeg brugt mine google skills og fundet klippet på YouTube:

Det bedste ved dette klip er, når Oprah omtaler os som Denmarkians. Desuden er det fantastisk at se, hvordan hun falder i svime over den høje skat på 50%… hvis hun bare kendte sandheden…

Jeg så showet sammen med Luis fra Venezuela og Mike fra New Jersey. Man kan sige nok så mange dårlige ting om fjerner, men Oprah gav os inspiration til en interessant diskussion om sociale forskelle i vores respektive lande.
I Venezuela skal du f.eks. være forberedt på at blive stukket ned i metroen, dit barn bliver helt sikkert stjålet, hvis du efterlader det udenfor, og korruption er en del af dagligdagen (f.eks. laver Luis’ mor en indkøbsliste med priser, plus en sum til sidst for at beregne penge til at bestikke slagteren, så hun får kød først).

Som en socialist i et socialdemokratisk (ja, sådan omtales vi som nation i udlandet takket være velfærdsstaten og på trods af den nuværende regering), gjorde det ondt i mine ører, da Mike fortalte mig, at han var af den overbevisning, at de fattige amerikanere selv er skyld i, at de er fattige. Det var ikke systemet, der var noget galt med…
Men så fortalte jeg ham om et tidligere Oprah-show, som jeg også har postet herinde. Desværre er mine amerikanske formuleringsevner ikke så persuasive (kun ringe sammenlignet med mine superbe talegaver på dansk),så jeg tvivler på, at jeg fik ham overbevist om, at “det er samfundet skyld”.

Videre snakkede vi om kriminalitet, og Luis blev meget overrasket over, at jeg ikke vidste, hvad der ville ske, hvis man stjal en bil i Danmark. Og hvad sker der egentlig – får man en bøde, eller ryger man i fængsel? Jeg har ikke kendt nogen, der har fået stjålet en bil. Kun cykler. Mange cykler. Inklusiv mig selv.

xoxo Cecilie - som i hvert fald ikke bor som den smart københavnerdame i klippet.

Ps. Jeg tvivler på, at de blonde damer alle er venner. De er sikkert castet.

oktober 14, 2009

Gæt hvem jeg mødte i New York…

… eller jeg så ham nok nærmere på 6th Avenue med læderjakke og gele i håret.

Det var en god groovy dag.

xoxo Cecilie – hvis kæreste sidder lige ved siden af hende.

oktober 9, 2009

Pullman de første fire dage

Scene: 2. dag i Pullman; mobiltelefonsamtale til 27,5 kr i minuttet:

Maja: “JEG VIL IKKE VÆRE HER!”

Mor: “men er der ikke noget du kan lave..?”

Maja: “NEJ, her er TOMT!! Det er en DØD by”

Mor: “Kan du så ikke skrive om det, eller lave en film om det?”  –>

= mor er klog, Maja er krea.

NB: Nu har jeg det skønt. Og der kommer snart en ny video, som viser MASSER af mennesker.

xoxo

Maja

oktober 7, 2009

Oprah ser på ulighed

Mens vi endnu venter på en fantastisk film fra frk. Rasmussen, er her en fra Oprah. Den illustrerer fint, hvor stor ulighed og forskelle her er i USA.

Notabene/hvorom alting er/summasummarum: begge skoler er offentlige.

Pludselig virker forskellen mellem BG (for de uvidende: Birkerød Gymnasium) og NAG (for de uvidende: Nærum  Amts Gymnasium) ikke så stor.

xoxo Cecilie

oktober 6, 2009

Amerikansk absurditet part one

Tre ord dukkede op i mit hoved tidligere: oh my god.

Til undervisning, Sociology of Gender, blev jeg nemlig informeret om, at det er ganske lovligt at fyre folk i visse stater i USA, hvis de viser sig at være homoseksuelle eller transseksuelle.

Gentagelse: oh my god.

xoxo Cecilie – som i hvert fald ikke bosætter sig permanent i dette absurde og forrykte land

oktober 5, 2009

Maja og tv-klassen

I dag skete det forfærdelige at min broadcasting klasse havde sidste time. Jeg var overhovedet ikke forberedt. Det var forfærdeligt, for jeg ville jo have medbragt et kamera, så I kunne se hvor super sejt mit klasselokale til det fag er. MEN igen reddede mac’en mig, og jeg fik taget et par billeder med mine klassekamerater som er meget søde, alle under 19 og spyttet direkte ud af High school til WSU.

Randy er vores meget søde lærer, men han så meget ængskelig ud ved synet af et kamera, så jeg nænnede ikke at tage et billede af ham. I stedet er her tre glade drenge

Randy er vores meget søde lærer, men han så meget ængskelig ud ved synet af et kamera, så jeg nænnede ikke at tage et billede af ham. I stedet er her tre glade drenge

Her er kontrolrummet, hvor man klipper live.

Her er kontrolrummet, hvor man klipper live.

Her er stolen til lydmanden. Randy har fortalt at det er det værste job man kan have i broadcasting, fordi alle råber af en under kampen(vi snakker stort set kun broadcasting i forhold til sport og news)

Her er stolen til lydmanden. Randy har fortalt at det er det værste job man kan have i broadcasting, fordi alle råber af en under kampen(vi snakker stort set kun broadcasting i forhold til sport og news)

Her klasselokalet igen. Læg mærke til den grønne væg, det er vejr-væggen!

Her klasselokalet igen. Læg mærke til den grønne væg, det er vejr-væggen!

Randy vil altid gerne snakke, fordi han har hørt at vi i Skandinavien har meget gode tekniske uddannelser(noget jeg ved absolut intet om), men det er virkelig hyggeligt at snakke med ham, og han er ven med Robert som vi købte bilen af – og så hjælper han mig pt med at finde ud af, om det er muligt at se hvor mange lytttere mit radioshow har.

Nå ja! Historie! En dag efter undervisning hev Randy mig til side og sagde: “Maja, Robert har bedt mig fortælle dig, at I ikke skal samle blaffere op, da det ikke er sikkert her – ligesom det er i Europa. Han glemte at sige det til jer sidst i sås, men han synes det var vigtigt, at I vidste det”

Det synes jeg var meget sødt – både af Robert og Randy.

xoxo

Maja